Investeringshorisont
Når du skal vurdere sammensætningen af din investering, bør du gøre dig klart, hvor lang tid du kan "undvære" pengene. Jo længere tid der er, til du skal bruge pengene, jo større andel af aktier kan du købe, da det kortsigtede udsving på aktier dermed ikke er så afgørende for den totale forrentning. Samtidig bør dine obligationers løbetid afpasses i forhold til din investeringshorisont.
Risikovillighed
Værdien af din investering svinger mere eller mindre afhængigt af, hvilke værdipapirer du har investeret i. Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvor store udsving du vil acceptere i løbet af din investeringshorisont. Jo større udsving du vil acceptere, jo større andel af aktier kan du købe.